Sad glad og fri (ja - egentlig skulle der stå fro; men tænker, at den freudianske tastefejl nok egentlig er meget passende). Men det gjorde jeg altså: Sad glad og fro og fri på min arbejdspind og havde faktisk temmelig meget, jeg skulle nå, før jeg skulle hjem igen. Særligt fordi, jeg skulle gå kl. 14 og skulle forestille at præstere en hel arbejdsdag inden da.
Intet kan ringe så ildevarslende som en pædagog med besked om et barn med dårlig mave. Just saying.
Så nu sidder jeg herhjemme. Med en 3-årig, der ikke fejler en skid. Men som til gengæld er hundredemetermester i at stille krav.
Sæt den næste film på! Skær et æble i både! Jeg er sulten! Stå på hovedet! Mere mad! Dans for mig! Sulten! Sulten!! Suuuuuuuuuuulten!
Fodrer de dem uafbrudt i den børnehave? Er det sådan de kontrollerer dem? Stopfodrer dem, så de hverken kan bevæge sig eller protestere?
Og hvorfor stiller barnet så mange krav? Har den ikke selv ben? Kan den ikke underholde sig selv?
Jeg kan jo overhovedet ikke arbejde på denne her måde!
Min skyld? Mig? Hvad har jeg gjort?
Nå ja.. Jeg letter aldrig r*ven igen.
Fra nu af er al service inddraget.
Hov.. smutter lige - mit barn kalder.
Åh, hvor jeg kender det! Sidder også med en syg trold herhjemme nu og prøver at arbejde.
SvarSletKeep up the good work :-D